fredag den 14. maj 2010

tirsdag den 10. februar 2009

8/2-2009 Tottenham-Arsenal 0-0


Tottenham-Arsenal. North London Derby.
Et Derby af samme kaliber som de allerstoerste af slagsen rundt om i verden.
Et kompromisloest had mellem de hardcore fans. En atmosfaere der gnistrer af overophedet spaending. Samt to fodboldhold, der spiller uafhaengigt af oejeblikkelig form og placering i tabellen.
Man vil ikke tabe ansigt ved et lokalderby. man giver alt hvad man har. Disse kampe er blandt de vigtigste i saesonen, maaske kun overgaaet af et mesterskab og truende nedrykning. Skidt med at man bliver nr. 16, bare man vandt overbevisende og med stil over Arsenal -og allerhelst paa deres bane.

Det blev dog ikke i denne saeson, da opgoeret dér endte imponerende 4-4 efter vi var bagud 4-2 to minutter foer tid.
Vi har ogsaa stadigvaek 5-1 sejren sidste aar i ligacuppen i frisk erindring, men ellers skal vi vel tilbage til en gang i 80'erne hvor Spurs med Mark Falco i topform vandt 5-0 foer vi finder en stilfuld og overbevisende sejr over aerkerivalerne.

Tilbage til nutiden og et morgenmaaltid paa mit skrabede hotel i Islington. Kerne-Arsenalland! Endnu en pilgrimsrejse at goere fra det relativt velbjaergede Islington til det fattige og nedslidte Tottenham. Og det med en kolesterolbombe af English Breakfast som braendstof. Sjovt som B&B holder fast i myten om det engelske morgenmaaltid.

Og Gary Lineker er vaert i morgenens genudsendelse af Match Of The Day -et godt tegn?

Naermest selvlysende tog jeg tidligt derud, da der om formiddagen var 10% rabat i supportershoppen. Og ventetiden kunne jo bruges paa at gaa paa sightseeing i omraadet, der dog mestendels bestaar af nedslidte butikker, nedslidte smaaindustrier og lagre, nedslidte pubber, faldefaerdige etageejendomme og raekkehuse i en standard under Onslow og Violets!
Men efterhaanden mange mennesker i omraadet omkring stadion. Mange pubber udvidet til servering i baggaarde og udendoersarealer -forevisning af medlemskort en selvfoelge. Det er alvor her!
Indenfor og med en Let Carlsberg i blodet slaar det mig endnu en gang hvor lidt plads der er til benene og hvor taet stuvet man sidder. Gad vidst om alle forholdsregler er taget i tilfaelde af uheld. Er det muligt at afvaerge en katastrofe hvis der gaar panik i 36.000 tilskuere?
Og stadion er jo over 100 aar gammelt. Blandt de aeldste i Premier League -med diverse ombygninger og forbedringer, bevares. Og et nyt stadion er da ogsaa paa tegnebraedtet og projekteret til at ligge ved siden af det gamle White Hart Lane. Forhaabentlig bliver der bedre plads til bentoejet der.
De to hold luntede ud paa banen en halv times tid foer kick off og fik varmen. Der var to "nye" ansigter paa White Hart Lane denne dag. Midtbanespilleren Wilson Palacios fra Wigan og, dagens samtaleemne, den hjemkomne Robbie Keane, der havde haft en utilfredsstillende halv saeson i Liverpool. I taknemmelighed og tro paa at han kan redde Tottenhams saeson er han endog blevet beloennet med anfoererbindet.
Tottenham har fuld fart paa og kontrollerer spillet fra begyndelsen. Kontrollen bevarer de stort set gennem hele kampen uden dog at faa udbytte ud af det. 10 min. foer halvlegen traeder Adebayor forkert og maa baeres ud. Naesten synd at han bares ud langs banen rundt forbi Spurstilskuernes udelte haan.
Inden han naar helt ud haeldes der salt i saaret da Eboue faar det roede kort og ligeledes maa forlade banen.
Det var som om Arsenalhjoernet blev endnu mere roedt ved denne lejlighed og jeg foelte mig for foerste gang en smule utilpas -ogsaa fordi en Arsenalsupporter in disguise ikke langt fra min plads gik amok og maatte overmandes og foeres bort. (Doed over sortboerssaelgerne!)
Arsenal var altsaa reduceret til 10 mand, men mandede sig ikke gevaldigt op, hvad man ellers tit ser ved den lejlighed. Alligevel formaaede Spurs ikke at skabe et afgoerende gennembrud trods flere gode forsoeg.
Foerst i 2. halvleg fik Arsenal sit foerste hjoernespark og 1 minut foer tid et igen -og mange ubehagelige minder om sidsteminutsmaal gik gennem hovedet. Hvor mange points er dog ikke tabt paa den konto! Og hvor havde det gaaet godt i traad med det gl. bonmot: "Lucky, boring, cheating A***nal" -med streg under lucky; allerede det ene point var en ren foraering.
Men som helhed var Spurs -ogsaa set ud fra en objektiv vinkel- bedst. Svagest var egentlig Aaron Lennon, for hvem ikke meget lykkedes. Robbie Keane fik ikke sin droemmedebut, men hans praestation var som helhed godkendt. Ioejnefaldende var dog Wilsen Palacios. Med de takter bliver han en rigtig god spiller for Spurs -og en trussel for bl.a. David Bentley, der ikke har imponeret paa det sidste og i dag var helt ude af truppen.

Det 161. North London Derby endte altsaa maalloest og efterlader Arsenal laengere vaek fra CL-pladserne og Spurs i den tunge ende af tabellen. Det er dog som om en maerkbar forstaerkning har fundet sted med lutter gode (gen)indkoeb i januar vinduet. Vi mangler bare maalene.

Efter kampen udtalte Arsene Wenger at hans hold havde vaeret styrende og absolut fortjente det ene point. Ingen kommentatorer har dog vaeret enige med ham, og Harry Redknapp udtalte at det var en helt anden kamp han saa.

Jeg saa samme kamp som Harry......

lørdag den 3. januar 2009

Måltyv ønskes


Juleugen plejer at betyde storspil og masser af mål for Tottenhams vedkommende. Dog ikke i år, hvor det er blevet til et sidsteminuts-nederlag til Newcastle lige før jul samt 0-0 mod Fulham og nederlag på udebane mod bundproppen West Bromwich. Noget af et antiklimaks oven på Harry Redknapps umiddelbare revolution efter tiltrædelsen i oktober.

Der var dog ingen nytårstømmermænd da vi trådte ind i FA Cupens 3. runde og spillede os videre mod Wigan med en 3-1 sejr, der var et meget passende udtryk for styrkeforholdet. Ikke at nogen af parterne var specielt sprudlende i første halvleg. Der skulle et straffespark til før der kom hul på bylden og en Wigan-reducering kort før tid til at skabe spænding.
Harry forsøgte sig denne gang med en 4-4-2 opstilling hvor Modric kom ned i midtbanekæden og både Bent og Pavlyuchenko på toppen.
Desværre gik Bent i stykker og måtte erstattes af (den i øvrigt glimrende) Frazier Campbell.

Vi må nok erkende at truppen er ved at være for smal til at kunne begå sig i Premier League. Midtbanen er meget godt dækket ind, men forvaret er sårbart og helt grelt er det i angrebet, hvor Bent som sagt er lettere skadet, Pavlyuchenko må ikke være med i UEFA Cup, Dos Santos er lovende, men endnu for grøn og Frazier Campbell er kun til låns fra United og ikke til salg.

Så der er hårdt brug for mindst et par angribere.

Både Jermain Defoe (Pompey), Craig Bellamy (West Ham) og Stewart Downing (M'boro) står på Harrys ønskeseddel. Defoe ville være et populært gensyn på White Hart Lane, men skal nok bruges mere end Martin Jol gjorde det. På det tidspunkt var der så godt nok duoen Keane-Berbatov i truppen, men afskeden med de tre spillere betød samtidig et farvel til mindst 50 mål i alle turneringer og der har ikke vist sig en ny decideret måltyv -og det har vi brug for hvis vi skal overleve i den bedste række.
Vi må nok indse, at Modric/Pavlyuchenko ikke er noget nyt Keane/Berbatov makkerskab. Kunne vi få både Bellamy og Defoe ville det begynde at ligne noget. West Ham er i økonomiske vanskeligheder og det ville måske være mere sandsynligt at få ham end Defoe fra Portsmouth, selvom Defoe er interesseret i at komme væk og Harry jo er hans gamle træner.

Meget kan ske i januars transfervindue, men denne gang bør vi holde fast i, at vi ikke er en sælgende klub. Vi har ikke råd til at tynde meget mere ud i truppen. Selv Ghaly, Gilberto og Boateng er gode at have i baghånden, selvom det selvfølgelig vil koste at få to nye angribere til klubben.
-------
Og så lykkedes det mig i øvrigt at få billet til Arsenal-kampen den 8. februar.
Det bliver stort at overvære THE London Derby på det gamle White Hart Lane før det skiftes ud med et nyt megastadion med et eller andet kommercielt navn.
Man burde kalde det The Bill Nicholson Memorial Stadium eller noget i den retning, hvis det ikke må hedde White Hart Lane længere. Men det ender jo nok med Mansion Arena eller hvem der nu har den store pengepung fremme. Og det er selvfølgelig tiltrængt med et større stadion (og gerne med mere benplads)

søndag den 16. november 2008

Comeback time

Med lørdagens nederlag ude til Fulham sluttede små tre uger i himlen.
Det har ellers været den bedste begyndelse på en trænerkarierre i klubben i 110 år (!). Efter Harry Redknapps tiltræden 26. oktober er vi videre i Ligacuppen efter sejr med B-forsvaret over Liverpools bænkevarmere, UEFA-gruppespillet er halvvejs reddet med den overbevisende sejr over Dinamo Zagreb og vi har hægtet os på bagtroppen i Premier League i stedet for at være håbløst kørt bagud.

Det har dog i glimt været tydeligt (og specielt i Fulhamkampen) at målmandsposten endnu ikke er blevet fri for de dumme fejl man taber kampe på (og som Paul Robinson efterhånden excellerede i i hans tid) Flere røster taler da også om at det ikke kun er en ekstra angriber der skal kigges efter i Januar-vinduet.....
Men ellers må man sige at forsvaret i det store hele er forstærket. Dog har forårets frygtløse Alan Hutton vist bemærkelsesværdig svaghed på det seneste, og Dawson, trods anførerbind og storspil i Ligacupkampen, må siges at være en del af B-kæden nu.
På midten er Aaron Lennon inde i en god periode igen. Bare vi får lov at beholde ham.....

Men hvad kan vi håbe på her en tredjedel inde i sæsonen? Førsteprioritet må være overlevelse i Premier League, hvilket vel ikke er helt uladsiggørligt -i øjeblikket skiller kun 6 points tiendepladsen og sidstepladsen, så en række gode kampe kan ændre meget (men det omvendte er jo selvfølgelig ogå muligt...). Dertil har vi jo fået points med fra alle de tre kampe vi har spillet mod holdene i top4, to af dem endda på udebane.
Og så kunne man jo håbe på en gentagelse af sidste års sejr i Liga Cuppen og dermed UEFA Cup igen. Ihvertfald er vi i kvartfinalen mod Watford, som alt andet lige bør være en overkommelig modstander. Og flasker resultaterne sig ellers kunne en finaleplads (og forhåbentlig sejr og sølvtøj) være inden for rækkevidde.
Mht. UEFA Cup og forårets FA Cup må tiden vise om de sidste tre ugers gode løfter kan holde.

søndag den 26. oktober 2008

All change....


Næsten på dato et år efter Martin Jols fyring blev det så Juande Ramos' tur, men det har så sandelig også været en prøvelse at være spursfan siden Ligacup-titlen i februar (når man ser bort fra en håndfuld gyldne venskabskampe i sommerferien!).
Sammen med Ramos er både hjælpetrænerne og sportsdirektør Comolli fyret. Sidstnævntes afgang har klubbens fans ønsket længe, og i særdeleshed efter sommerens udsalg af angribere uden passende kompensation. Der var næsten en skadefro glæde over, at Defoe var topscorer i ligaen og Martin Jol toppede Bundesligaen med HSV.
Spillet har været uinspireret, usammenhængende og skæmmet af en del (frustrerede?) røde kort -noget der ellers sjældent overgår klubben. Det er også et næsten nyt hold, der render på banen, set i forhold til før sommerpausen. Holdet er endnu ikke ganske sammenspillet, og ingen konstellation har vist sig at kunne matche makkerparret Keane-Berbatov. Løsningen med en enlig angriber virkede med Darren Bent i sommerens badeferie-kampe, men har endnu ikke virket overbevisende i kampe, der gælder noget. Til gengæld virker forsvaret og målmandsposten styrket; der skulle heller ikke meget til i forhold til sidste sæson.
Ny træner er så Harry Redknapp, onkel til Frank Lampard og far til Jamie Redknapp, ungdomsspiller i Spurs og en populær spiller tilbage på White Hart Lane en to-tre sæsoner i sin karrieres efterår indtil 2004.
Harry Redknapp, hentet i Portsmouth, som han har ført frem fra en upåagtet og anonym mellemvareklub til FA-Cup- og ligasucces, er et populært valg blandt fans. Og ikke mindre populært efter eftermiddagens 2-0 sejr over Bolton, mindre end 12 timer efter hans tiltræden.
Torsdagens kamp mod A***nal vil måske give et fingerpeg om der reelt er tale om en ændret indstilling i spillertruppen.
-Spørgsmålet er, hvad Harry vil ændre på nuværende tidspunkt -om han kan ændre noget. Umiddelbart skal han også overtage Damien Comollis funktion med indkøb af spillere, og det tyder vel på at Mr. Levy har tiltro til vor nye træner.
Vi krydser fingre! Sæsonen er lang endnu.....

mandag den 15. september 2008

Himmelfart ?

Tottenham, Tottenham, no one can stop them. We're gonna do it like we did last year.
Og ganske rigtigt: alt er ved det gamle. Masser af godt spil og mål i træningskampene og forventninger om, at så er det NU det er vores år, og så........et handlingslammet hold går ind i den nye sæson med to nederlag mod hold vi skal slå, hvis der skal stå Champions League på menuen.
Vi er nået tre kampe ind i sæsonen, og der står 1 point på kontoen efter et heldigt mål mod Chelsea, og før aftenens kamp hjemme mod Villa ligger vi sidst!
Endvidere stiller vi sandsynligvis op med tre debutanter i truppen: Vedran Corluka, Roman Pavlyuchenko og Fraizer Campbell. Hver for sig gode spillere, men passer de ind på holdet allerede nu?
Corluka får sandsynligvis skubbet Dawson og Gilberto endnu længere ud i kulden, men med Hutton skadet og Ledley King kun med hver tredje gang er det en god ide at styrke det i forvejen styrkede forsvar, og i front bliver det godt med kvalificeret supplering på forwardposten.......bortset fra at Pavlyuchenko ikke har Premier Leagueerfaring og iøvrigt ikke må bruges i cupfodbold, sammen med Corluka, og hvad er det så værd?
Transfercirkusset er et kapitel for sig selv, som jeg under alle omstændigheder vender tilbage til, men vi VAR for sent ude, og selvom Mr. Levy ikke vil indrømme det, så er vi altså ikke en køberklub i det game, der kører, men en fødeklub (Carrick, Keane, Defoe.....og i løbet af et par år Lennon, Huddlestone, Bale, Gunther og...?)

.....og mens disse linjer skrives får jeg meddelelsen om Rick Wrights død efter en kort kamp med kræften. Heller ikke han fik nogensinde en blivende plads i toppen af hierakiet, men uden hans skyer af keyboards var David Gilmours guitar aldrig blevet så luftbåren som den var.
Og sådan kan man jo drage så mange analoger, men jeg vil ihvertfald lytte til Us And Them, Echoes, Astronomy Domine samt The Great Gig In The Sky mens jeg følger Spurs' opstigning i tabellen i aften !

lørdag den 16. august 2008

This is the year for Spurs....


Så skydes endnu en sæson igang i Premier League, Spurs skal til Middlesboro og endnu en gang har man som spursfan tro på, at det er NU; det er i denne sæson vi endelig skal op og spise kirsebær med de store og bryde ind i de fire stores eksklusive klub -og gerne på Arsenals bekostning! Også selvom sidste sæson var en rodet affære med et katastrofalt efterår, der kulminerede med Martin Jols afgang efter nederlaget til Getafe, derefter et par gode måneder med et par gode køb (Woodgate og Hutton), der styrkede forsvaret. Efter CarlingCupsejren kørte holdet desværre på autopilot resten af sæsonen, spillede et utal af 1-1 kampe og endte midt i tabellen på en 11. plads. Til gengæld kunne vi glæde os over, at Tottenham var det eneste Londonhold, der fik sølvtøj overhovedet i sæsonen.

Men har vi så noget at have optimismen i?
Det synes jeg vi kan have i lidt højere grad end sidste år.
Som sædvanlig har vi spillet nogle gode venskabskampe i sommerferien, og vundet med stil. Forskellen fra før er dog, at hvor det sidste år var hold som Kaizer Chiefs og Orlando Pirates, der blev rundbarberet, er det i år immervæk hold som Celtic, Bor. Dortmund og AS Roma, der er blevet sendt hjem med 2-, 3- og 5-0
Og på spillersiden er der købt lidt men godt ind. Ustabile Paul Robinson er ude og ind er kommet Gomes og Cesar Sanchez, og sammen med et forstærket (og skadesfrit) forsvar er hullerne bagtil forhåbentlig lukket. Luka Modric og David Bentley gør en i forvejen stærk midtbane (Lennon, Jenas, Huddlestone) endnu stærkere og i front har Darren Bent i den grad været i hopla i sommerferien og har til fulde udfyldt hullet efter Robbie Keane.
Og unge Dos Santos spår jeg nogle gode år hos Spurs. Han kunne få den status af Wonderkid, som Aaron Lennon har haft de sidste par år.
Den eneste, der virker lidt udenfor er faktisk Berbatov, men hvor længe han bliver er et godt spørgsmål. Han kunne nemt være skiftet ud inden måneden er omme med en ny angriber, eksempelvis Asharvin fra Zenit St. Petersborg, som der har været forhandlinger med i flere uger.

Men altså:

Optimisten spår en Champions League-plads på bekostning af Arsenal.
Realisten håber på en UEFA-Cup-plads og gerne en af pokalerne.
Eftermiddagens kamp vil forhåbentlig give nogle (positive) svar.