onsdag den 30. juli 2008

Er det retfærdigt at kalde Sol & Robbie for Judas?









Lige et par citater:

Robbie Keane, 29. Maj 2008:

"I'm very content with my life and my time at Spurs. I want to play there as long as I'm happy and as long as I'm wanted. Over the last three of four years there has always been speculation that I'm going here, there and everywhere. I'm having a summer off without people ringing saying 'Are you going here, are you going there?' So I'm looking forward to a nice break and then going back to Spurs next season."


Sol Campbell, 17. december 2000:

"Being a Spurs fan as a boy and a player for so many years, it would be hard to sign for Arsenal. I don't think the fans here would ever forgive me."

(svar på spørgsmål om hvilke klubber der kunne være på tale i forbindelse med et evt. klubskifte efter sæsonens og kontraktens udløb.)

-Og nej! Det var tilsyneladende ikke svært for ham at skifte til A***nal på en fri transfer...

-Og ja! Klubbens fans tilgav ham aldrig...


Og hvad kan vi så lære af det?

Hold mund og spil bolden, eller hvad?

Det ville i hvert fald være nemmere - uden disse citater - at have nogen gode minder om en masse gode mål og godt forsvarsspil fra to af klubbens største profiler gennem tiderne.

For livet går jo videre, og specielt inden for topfodbold skifter man jo klub ind imellem. Spurs var jo absolut ikke Robbies første -selv Steve Perryman skiftede en sæson til Oxford efter 854 kampe gennem 17 år for Tottenham.

Og Pat Jennings klarede da også at skifte til Arsenal efter 13 år for Spurs -og efter 8 år hos rivalerne at komme tilbage igen på WHL og deltage i træningen i 1985-86 -med fanskarens respekt i behold (i begge ender af Nordlondon)

Men med ovennævnte (grundløse) følelsesmæssige udtalelser in mente -og Sol Campbells er kun et ud af adskillige fra sæsonen 2000-01- er det nemmere at udskrige dem som Judas'er; men måske også FOR nemt. Jeg er ikke i tvivl om, at Sol Campbell har været ægte spursfan gennem hele sin opvækst -og det har været stort først at være ungdomsspiller for klubben og siden blive førsteholdsspiller som 18-årig og være på holdet i 9 sæsoner.

Men på et tidspunkt kan fodboldspillere på topplan trænge til nye udfordringer. Sol's brøde var blot den at han valgte A***nal af alle klubber -EFTER de udtalelser han var kommet med tidligere. Var han gået direkte til Pompey havde fansene blot været trist over at miste en god spiller (som så gav plads til at Ledley King kunne blive det nye årtusinds kaptajn). Men ikke mere end det. Han havde sandsynligvis deltaget i legendeparaden ved 125-årsjubilæet; det er jeg ikke i tvivl om.


Men at udskrige en talentfuld boldflytter som Judas er måske lige at stramme skruen. Frelseren endte sit jordiske liv på et kors pga. Judas og de 30 sølvpenge. Så galt er det jo trods alt ikke gået; hvad sølvpengene angår er klubben stadig -og da specielt efter spillersalget -blandt Englands (og verdens) rigeste. Og klubben er langt fra død og faret til himmels. Tværtimod har vi sandsynligvis et mindst lige så stærkt hold i kommende sæson....eller forhåbentlig stærkere med forgangne sæsons ustabile præstationer i ubehagelig erindring.

Så, lad os se fremad (mod fremtidens gloriøse bedrifter!) og glæde os over mindet om de legendariske øjeblikke i fortiden.


Og så var det vist i virkeligheden Celtic, at Robbie var fan af helt fra barsben af. Men dér kan han jo stadig nå at ende sin karriere. Han er jo kun 28 :-)

mandag den 28. juli 2008

28. juli 2008. Exit Robbie Keane og venskabskamp mod Norwich

Så bliver der for alvor solgt ud af arvesølvet.
Her til aften er meddelelsen om salget af Robbie Keane til Liverpoo blevet offentliggjort.

Robbie Keane! Irsk landsholdspiller med 33 mål; Måltyv i Tottenham med over 100 mål i seks sæsoner; Anfører i Ledley Kings skadesplagede fravær.

Robbie Keane; Mr. Tottenham? Player of the Year i Tottenham i flere sæsoner, og hvem husker ikke hans glædesdans efter 5-1 kampen......

OK, tranfermarkedet er rigeligt nervøst i sommervarmen og det havde rygtedes længe at andre klubber var ude efter vore spillere, samt at Senor Ramos var ivrig efter at rense ud i Martin Jols drenge og bygge sit eget hold op -ganske som han gjorde det i Sevilla.
Og, indrømmet, truppen var måske også rigeligt stor. Spillere som Kaboul, Lee, Tainio, Ghaly, Stalteri, Boateng, Gardner og Rocha har så afgjort befundet sig i periferien af førsteholdet.
Men det er indtil nu førsteholdsvalg - Defoe i januar (Pompey), Paul Robinson (Blackburn) og Chimbonda (Sunderland) - der er solgt sammen med bl.a. Tainio (Sunderland) og andenmålmanden Cerny (QPR), der ellers havde tilkæmpet sig 1.målmandspladsen og gjorde det fint i et par måneder efter nytår.

Og så var det jo ellers den bulgarske superforward med weltschmerzen siddende uden på sit Andy Garcia-lookalike-fjæs - Dimitar Berbatov - der fyldte mest på rygtebørsen. Han regnes for en af de bedste forwards i Premier League, og selv i de mest hardcore spursfans sind var det vel kun et spørgsmål om penge og tid inden han ville rykke videre en tak op i klub-hierakiet, med mindre Tottenham lige om lidt vinder the double og bliver en af Champions Leagues usual suspects.......
Og som vi ved har ManU været mere end interesseret (og Berbatov selv, ifølge hans agent) -og det i sådan en grad at Sir Alex har taget metoder i brug, som han selv var blevet trist (!) over Real Madrid havde benyttet sig af i forbindelse med Christiano Ronaldo.

Berbatov havde de fleste jo nok afskrevet i løbet af sæsonen, specielt medens spiralen var for nedadgående i efteråret. Derfor ville det ikke komme som nogen stor overraskelse hvis han forsvandt i januarvinduet. Han var dog stadig førstevalg på holdet, i modsætning til Jermain Defoe, der fortsatte under Ramos, hvor han slap med Martin Jol. Nemlig på bænken. Og derfor var det Defoe, der strøg i januar, og ikke Berbatov.

Og så kom sølvtøjet da også til London N17 (og kun dér....) -i februar efter finalen mod Chelsea i Liga Cupen. (Og Defoe fik da også sin pokal efter Pompey vandt FA Cupen)

Men at Robbie Keane havde et ønske om at komme væk fra klubben, dét kom som et chok for de fleste fans. Robbie var jo "vores" målscorer -og en yderst populær en af slagsen. Berbatov når ham ikke til sokkeholderne i popularitet. Man skal tilbage til Jürgen Klinsman for at have noget at sammenligne med. Og han havde jo ytret om hvor glad han var for at være her og hvad han ville opnå hos os....
Men Robbie er jo Liverpool-fan fra barnsben af, og sådan er det.......Hele forløbet kunne dog sammenlignes med Berbatov/ManU-misèren og Tottenham-chairman David Levy har da også truet med indberetning til CL (ganske som Ferguson truede med FIFA i forbindelse med Ronaldo.....).
Man er dog kommet overens om handelen. David Levy ser det dog ikke som en handel (da det kræver to enige parter), men mere som et "forced sale". Liverpool har dog erkendt at forløbet ikke har været i orden fra deres side og har indvilget i, ud over transfersummen, at donere et større beløb til The Tottenham Foundation, klubbens sociale fond, der arbejder for at nedbringe ungdomskriminaliteten og forbedre forholdene for unge og handicappede gennem sporten i det nedslidte Tottenhamkvarter.
Tjek fondens arbejde på http://www.tottenhamhotspur.com/foundation/foundation_aboutus.html

Med de handler, der er indgået indtil nu, tyndes truppen dog noget ud og efterlader nogle "huller", som gerne skulle fyldes ud inden sæsonstart. (og med £ 20,3 mio. for Keane skulle der vel også være råd til lidt)

På Målmandsposten er både 1. og 2. valg væk (Robinson og Cerny).
Indkøbt er Heurelho Gomes fra PSV. Der mangler dog en decideret 1.holdsandetvalg. Tommy Forecast, der var 3. valg i sidste sæson er ligeledes væk (Southampton) hvilket efterlader reserveholdsmålmanden Ben Alnwick samt ungdomsspilleren Oscar Jansson, der var med på træningslejren i Spanien og gjorde det godt.

I forsvaret er vi vel efterhånden dækket ind. Januarindkøbene Jonathan Woodgate og Alan Hutton har været en tiltrængt forstærkning. Ledley King og Gareth Bale er tilbage efter skadespause og sammen med med holdets spasmager Michael Dawson har vi forhåbentlig det bedste forsvar i mange år.

På midtbanen er Huddlestone og Jenas sikre valg -og blandt de få i Martin Jols trup, der ikke har været på vej væk. Steed Malbranque og Aaron Lennon på fløjene kan også score mål.
Tainio er væk og Zokora kunne være på vej væk, og så er det ved at være sårbart, selvom vi har købt kroaten Luka Modric.

I angrebet har vi haft fire at spille ud. Defoe er væk, Keane er væk (og hvad med Berbatov?). Ind på holdet har vi "kun" fået den unge mexikanske Barcelona-spiller Giovani dos Santos. Og så har vi Darren Bent, som jeg kommer tilbage til nedenstående....

Ud over disse har vi dog, af egen avl, Jamie O'Hara, der nok skal få en fast plads på førsteholdet, specielt hvis Malbranque også ryger.
Af andre der står på spring er John Bostock og Tomas Peckart, der sikkert får chancen i nogle Liga Cup-kampe.

Men altså, tak til Robbie Keane for seks fantastiske år for os fans.

På den positive side har du givet os en masse gode oplevelser. Både spektakulære mål samt dem, hvor du (igen) var på rette sted på rette tid eller simpelthen kæmpede bolden i nettet.

På den negative side er flere fans i diverse fora begyndt at omtale Robbie som Judas nr. 2 (efter Sol Campbell). Eneste formildende omstændighed er vel at det ikke blev en anden Londonklub og i særdeleshed A***nal, han valgte.


Men hvad betyder det?
Skulle vi ikke kunne klare os uden Robbie?

Umiddelbart efter den officielle bekendtgørelse gik dagens venskabskamp mod Norwich på Carrow Road i gang. Det var et comeback for skipper Ledley King og welsh wunderkind Gareth Bale efter deres skadespause samt Luka Modrics debut i spurstrøjen (udebanelyseblå)

Og med Berbatov siddende på bænken og Robbie Keane væk gav det plads til sidste sæsons dyrtindkøbte bænkevarmer Darren Bent, der dannede par med det nyeste wonderteen-indkøb, Giovani dos Santos. Sidstnævnte fremtvang et selvmål og Bent scorede aftenens fire sidste mål, så mon ikke Bent har rejst sig fra bænken?
Det lovede ihvertfald godt for den kommende sæson. Men nu må vi se den kommende uges testkampe mod bl.a. Dortmund, Celtic og AS Roma.

(og Robbie.....gid du må gro fast på bænken, og Liverpoo må rode rundt i de sekundære placeringer..!!.....og gerne sammen med ManUre, Chelski og A***nal)

Sommer 2008. Angrebsproblemer


Sidste nye agurke-rygte på transferfronten : Robbie Keane vil tilsyneladende bede om at blive sat fri og skippet af til Liverpool, hans barndoms yndlingsklub.
Defoe blev i januar solgt til (succes i) Pompey, Berbatov ryger før eller siden til en af Champions Leagues usual suspects med mindre Spurs vinder the double eller mere.
Så er rekordinvesteringen Darren Bent tilbage. Han har så absolut spillet tredjeviolin i forgangne sæson, og har indgået i spekulationer om diverse salgstransaktioner.
Peter Crouch har været nævnt som led i disse byttehandler. Han er dog efter sigende mere interesseret i at komme til Pompey.

Så hvad nu....Der er kommet tiltrængte forstærkninger i forsvaret og på midtbanen. Ny målmand er indkøbt, så hullerne bagtil er forhåbentlig stoppet.
Men hvem skal score målene? Vi har heldigvis målscorende midtbanespillere i Malbranque, Jenas og Huddlestone, men nogen dynamic duo er det ikke rigtigt til at få øje på...
Og ud over de nævnte er også det unge talent Aaron Lennon aktiv på rygtebørsen.

Det lyder lidt som om, der er lønningsforhandlinger for tiden.....

24. februar 2008. Carling Cup



Endelig noget nyt sølvtøj til skabet på White Hart Lane efter en god eftermiddag på Wembley!

Efter 9 magre år er holdet begyndt at høste efter det potentiale det indeholder. -og der er stadig liv i UEFA-Cupdrømmene.

Mr Levys klub - Martin Jols hold forstærket med Senor Ramos' forsvar......der er plads til mere i skabet !

26. oktober 2007. Exit Martin Jol


Og så blev det farvel og tak til Tottenhams mest succesrige træner i tiden med Premier League, Martin Jol.


I 2004 fik han som hjælpetræner rettet op på Jacques Santinis hurtige exit og sikrede klubben en 9. plads og i de to følgende sæsoner blev det til 5. pladser og UEFA-Cupdeltagelse.

Efter nogle glimrende testkampe i sommeren 2007 blev holdet plaget af et utal af skader på nøglepositioner, og efter en skidt start på sæsonen, hvor et tocifret antal points blev mistet efter det 90. minut og en deraf følgende miserabel placering som nummer tredjesidst i tabellen blev det til sidst for meget for klubbens ledelse.


Martin står for den brede fanbase som en meget populær trænerskikkelse, der med sine indkøb valgte at satse langsigtet med unge talenter. Mest iøjnefaldende er nok Aaron Lennon, Michael Dawson og Jermaine Jenas, der alle har været omkring det engelske landshold som Tottenham-spillere i en tidlig alder.

Men også udenlandske unge talenter som waliseren Gareth Bale, Adel Taarabt, Kevin-Prince Boateng og Younes Kaboul har præget holdet positivt. Samtidig er der også blevet plads til indkøb af decideret stjerneangribere som Berbatov og Darren Bent.


Spurs har ikke haft et bedre hold i 20 år. Der har været fine spillere på holdet op gennem 90'erne som Jürgen Klinsmann og Ginola, men holdene som helhed var mere præget af individualister; en udvikling, der vel egentlig startede med Paul Gascoigne og Gary Lineker.

Spurs anno 2007 har et kæmpe potentiale, og hvis vi kan undgå skader er der mandskab til to førstehold.

Held og lykke til Martin Jol i fremtiden. Du er stadig i vore hjerter selvom vi også byder Juande Ramos velkommen. Presset bliver nok om muligt endnu større på hans skuldre, da han jo er at regne for en international toptræner -og klubbens ledelse kunne grumme gerne tænke sig Champions League-deltagelse. Foreløbig har han en 2-0 sejr over Blackpool i Carling Cuppen på cv'et. Det er da altid en begyndelse :-)


Når vi om nogle år ser tilbage på de fantastiske år for klubben, der forhåbentlig kommer i Ramos' trænertid og derefter, så er det Martin Jols ungdomsarbejde og det hold han skabte, der vil danne grundlag for vores fremtidige succes.

....Come on, you Spurs...!

Ossie's Dream

Mens vi venter på at årstallet ender på 1, kan vi jo glæde os over denne perle.

1. april 2007. THFC-Reading 1-0

Delvis pga. subwaynetkortets zonebrænsninger, men også for at få det til at ligne en pilgrimsfærd, stod vi af ved Finsbury Park, som er A***nal-territorium og i nærheden af Highbury.
Derfra gik vi hele vejen ad Seven Sisters Road og op til White Hart Lane. Vi fik vores billetter, som var bestilt online og entrede de hellige haller.

.....og hér har man taget hele den lange vej til af ølverdenens centre, og så serveres der kun Carlsberg på stadion, og det i en aftapning på 3,8%! Og den måtte ikke medbringes op på ens plads, ligesom rygning og banden (!) også var forbudt på stadion.
Men der var godt nok heller ikke megen plads til hverken bentøj eller skuldre, heller ikke til en person af gennemsnitsstørrelse som mig.
Vi var på vores pladser godt og vel en halv time før kick-off, så alle stjernerne luntede rundt nede på banen og varmede op.
Langsomt fyldtes stadion op med de 36.000 tilskuere, der er plads til, og kampen kom i gang.
Spurs havde hovedparten af spillet, men Reading havde nok de største chancer i første halvleg. Et skud på stolpen og et, hvor Paul Robinson måtte ud i en feberredning.
Men 5 minutter før pausen kom så forløsningen, hvor Robbie Keane scorede på straffespark.
Tottenham burde have lukket kampen i begyndelsen af 2. halvleg. Bolden var i nettet yderligere to gange, men underkendtes; og indskiftede Dafoe havde en afbrænder af rang.
Man savnede nogle flere forsøg fra distancen. Der var for meget boldflytteri, der mundede ud i ingenting......og der kunne man godt savne Glenn Hoddle (inde på banen altså). Man kom ihvertfald til at savne et langskud som det den dengang 19-årige Hoddle satte ind bag en sagesløs Peter Shilton i Stoke-målet engang i slutningen af 70'erne.
Faktisk var man ikke sikker på sejren før sidste fløjt lød. Reading kunne lige så godt have fået et dumt udlignende mål på en forsvarsfejl, men sådan skulle det jo heldigvis ikke gå.
Ingen tilskuerproblemer af nogen art. Politiet havde ellers linet op med visir-klædte heste og talstærk styrke, men det generelle billede af tilskuerne fra de to hold var ikke meget anderledes end Næstved Stadion; fredelige midaldrende fædre og enkete mødre samt børn.
Det bliver ikke sidste gang vi tager afsted.