onsdag den 30. juli 2008

Er det retfærdigt at kalde Sol & Robbie for Judas?









Lige et par citater:

Robbie Keane, 29. Maj 2008:

"I'm very content with my life and my time at Spurs. I want to play there as long as I'm happy and as long as I'm wanted. Over the last three of four years there has always been speculation that I'm going here, there and everywhere. I'm having a summer off without people ringing saying 'Are you going here, are you going there?' So I'm looking forward to a nice break and then going back to Spurs next season."


Sol Campbell, 17. december 2000:

"Being a Spurs fan as a boy and a player for so many years, it would be hard to sign for Arsenal. I don't think the fans here would ever forgive me."

(svar på spørgsmål om hvilke klubber der kunne være på tale i forbindelse med et evt. klubskifte efter sæsonens og kontraktens udløb.)

-Og nej! Det var tilsyneladende ikke svært for ham at skifte til A***nal på en fri transfer...

-Og ja! Klubbens fans tilgav ham aldrig...


Og hvad kan vi så lære af det?

Hold mund og spil bolden, eller hvad?

Det ville i hvert fald være nemmere - uden disse citater - at have nogen gode minder om en masse gode mål og godt forsvarsspil fra to af klubbens største profiler gennem tiderne.

For livet går jo videre, og specielt inden for topfodbold skifter man jo klub ind imellem. Spurs var jo absolut ikke Robbies første -selv Steve Perryman skiftede en sæson til Oxford efter 854 kampe gennem 17 år for Tottenham.

Og Pat Jennings klarede da også at skifte til Arsenal efter 13 år for Spurs -og efter 8 år hos rivalerne at komme tilbage igen på WHL og deltage i træningen i 1985-86 -med fanskarens respekt i behold (i begge ender af Nordlondon)

Men med ovennævnte (grundløse) følelsesmæssige udtalelser in mente -og Sol Campbells er kun et ud af adskillige fra sæsonen 2000-01- er det nemmere at udskrige dem som Judas'er; men måske også FOR nemt. Jeg er ikke i tvivl om, at Sol Campbell har været ægte spursfan gennem hele sin opvækst -og det har været stort først at være ungdomsspiller for klubben og siden blive førsteholdsspiller som 18-årig og være på holdet i 9 sæsoner.

Men på et tidspunkt kan fodboldspillere på topplan trænge til nye udfordringer. Sol's brøde var blot den at han valgte A***nal af alle klubber -EFTER de udtalelser han var kommet med tidligere. Var han gået direkte til Pompey havde fansene blot været trist over at miste en god spiller (som så gav plads til at Ledley King kunne blive det nye årtusinds kaptajn). Men ikke mere end det. Han havde sandsynligvis deltaget i legendeparaden ved 125-årsjubilæet; det er jeg ikke i tvivl om.


Men at udskrige en talentfuld boldflytter som Judas er måske lige at stramme skruen. Frelseren endte sit jordiske liv på et kors pga. Judas og de 30 sølvpenge. Så galt er det jo trods alt ikke gået; hvad sølvpengene angår er klubben stadig -og da specielt efter spillersalget -blandt Englands (og verdens) rigeste. Og klubben er langt fra død og faret til himmels. Tværtimod har vi sandsynligvis et mindst lige så stærkt hold i kommende sæson....eller forhåbentlig stærkere med forgangne sæsons ustabile præstationer i ubehagelig erindring.

Så, lad os se fremad (mod fremtidens gloriøse bedrifter!) og glæde os over mindet om de legendariske øjeblikke i fortiden.


Og så var det vist i virkeligheden Celtic, at Robbie var fan af helt fra barsben af. Men dér kan han jo stadig nå at ende sin karriere. Han er jo kun 28 :-)

Ingen kommentarer: